Robotstøvsugere på standby
Før udvalg har godkendt et konkret forslag til et forsøg med robotstøvsugere, ruller de ikke ud i borgernes eget hjem

Før robotstøvsugerne kan rulle ud i borgernes eget hjem, skal politikerne tage stilling til et konkret projektforslag. Foto: Daniel Bygballe Foto: Daniel Bygballe
AALBORG:Politikerne i ældre- og handicapudvalget fik onsdag en orientering om udviklingsprojekter i ældre- og handicapforvaltningen deriblandt robotstøvsugere i borgernes eget hjem.
Politikerne tog dog ikke stillingen til spørgsmålet om udviklingsprojekterne robotstøvsugere og tøjvask men afventer et konkret forslag til et forsøgsprojekt.
- Det blev taget til orientering, og så må vi se, hvad udvalget synes om det, når der kommer en konkret projektbeskrivelse, siger ældre- og handicaprådmand Thomas Krarup (K).
Det betyder, at der ikke sker noget på området, før politikerne har taget stilling til en mere detaljeret projektbeskrivelse, der siger noget om, hvor mange robotter, der skal køre ud, og hvor de skal sættes i sving.
Følelser på spil
- Vi ved godt, at der kan være følelser på spil med hensyn til, hvad man kan på de to punkter, så skal vi have dem til selvstændig drøftelse, siger Thomas Krarup.
Hvornår udvalget får et konkret projekt at tage stilling til, kan rådmanden ikke sige.
Forude venter dog et budgetkrav om at spare penge ved at indførelse af de nye udviklingsprojekter, så derfor skal der ske noget.
- Der er ikke nogen tvivl om, at vi i budgettet står med den udfordring, at vi har med en investeringsramme på syv mio. kr., så vi helst skal hente 13 mio. kr. hjem, så vi vi netto til bundlinjen kan spare seks mio. kr.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.