Robottalenter på lynvisit gav den fuld gas

Det var ikke kun gode tilbud, der trak folk af huse og ud i Aalborg Storcenter lørdag eftermiddag.

Lone Hejlskov
Der var trængsel ved talenternes optræden i Aalborg Storcenter. Foto: Thomas Hansen
Aalborg 25. oktober 2008 23:14

Flere hundrede nordjyder havde samlet sig om den lille scene i midten af storcentret for at opleve vinderne fra DR-showet Talent 2008 tæt på. Fredag aften blev Robotdrengene, alias Nick Johnsen og Jeppe Thybo, kåret som vindere af Talent 2008 og indkasserede ud over æren 250.000 kroner. Og allerede lørdag stod den på optræden flere steder i Danmark, bl.a. i Aalborg. Talentshowets nummer to, 16-årige "Nicklas the Nerd", var med på touren rundt og ud fra publikums klapsalver at dømme var han mindst lige så populær som de to Robotdrenge. Publikum måtte imidlertid væbne sig med tålmodighed, for bussen med talenterne var 20 minutter forsinket. Forståeligt for inden de tre danseglade fyre gjorde deres entré i Aalborg, havde de givet autografer og trykket den af i både Odense, Kolding og i Horsens, men det bar deres optræden ikke præg af. De gav den hele armen til publikums store tilfredshed.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...