Robotter er fremtiden

EUC Nordvest har fået den første robot til undervisning

Poul Erik Tarp
Faglærerne Svend Erik Jensen og Jan Nielsen ser frem til at tage monteringsrobotten UR5 i brug i undervisningen af mekanikere, smede og industriteknikere. Foto: Diana Holm
EMNER 1. november 2011 20:13

Robotter skal være med til at fastholde løntungt og ensidig arbejde, så Danmark fortsat er et land, der producerer industriprodukter. Flere virksomheder i Thy har forlængst indført denne teknologi, og den vil inden for ganske få år gribe om sig. Den udvikling har EUC Nordvest fanget, og i forrige uge fik uddannelsesinstitutionen leveret sin første robot til undervisningsbrug, nemlig en monteringsrobot fra firmaet ARMIGA i Nors. EUC Nordvest investerer i omegnen af fem mio. kroner for at blive et attraktivt uddannelsessted for elever og efteruddannelse indenfor robotteknologi. Direktør Hans Chr. Jeppesen fortæller, at der bliver opført en tilbygning, som bliver installeret med computere til programmering af robotterne. Det er hensigten, at robotcentret skal bruges i uddannelserne til mekanikere, smede og industriteknikere. Undervisning Faglærerne Jan Nielsen, industriteknikerne og faglærer Svend Erik Jensen, smedene forklarer, at eleverne vil lære de helt elementære begreber om robotteknologien under grundforløbet, mens de kommer dybere ned i programmeringen under hovedforløbet. Jan Nielsen peger i den forbindelse på, at set ud fra en it-vinkel er der en linje mellem programmerne CAD, CAM og CNC-styring til programmering af robotter. Klar til foråret EUC Nordvest har søgt Regionalfonden om tilskud, og byggeriet skal i gang i begyndelsen af december. - Robotcentret vil stå klar til maj-juni, fortæller Hans Chr. Jeppesen, som er fortrøstningsfuld med hensyn til tidsplanen, fordi byggeriet kommer til at foregå i et kæmpetelt telt, som eliminerer dage med vejrlig. Samarbejde EUC Nordvest har en bred vifte af samarbejdspartnere, som er både kunder og leverandører, og det er virksomhederne Migatronic, Bila, IGM, Armiga samt Cimbria og Sjørring Maskinfabrik. De to sidstnævnte virksomhederne er kunder. De øvrige er leverandører. Medarbejderne på EUC Nordvest, som skal undervise i brugen af robotteknologien, skal selv i løbet af foråret på efteruddannelse, og det vil typisk ske hos leverandørerne. Cimbria og Sjørring Maskinfabrik har taget robotteknologien i anvendelse, og når robotcentret er færdigt, vil de - blandt flere - være at finde blandt kunderne, som vil gøre brug af robotcentret til efteruddannelse af deres medarbejdere. Virksomheder Hans Chr. Jeppesen mener, at der alene i Thy er omkring 80 potentielle virksomheder, som med fordel kan anvende robotter i deres produktion. - Vi har lige nu 25 virksomheder, som har givet tilsagn om, at de vil sende medarbejdere til kurser i programmering af robotter, fortæller Hans Chr. Jeppesen som tillige nævner, at EUC Nordvest har en styringsgruppe omkring undervisning i robotprogrammering. Styringsgruppen består af faglærere samt kunder og leverandører, og Hans Chr. Jeppesen understreger, at det er med til at sikre den rette indgang til undervisningen. Profil Målsætningen er klar for EUC Nordvest. Skolen vil opbygge en profil, der signalerer, at EUC Nordvest kan noget med robotter. Ifølge Hans Chr. Jeppesen er et af målene at blive et VEU Center for Nordjylland med ekspertviden indenfor robotteknologi.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...