Robotter skal gøre rent på plejehjem

Står det politikerne i Aalborg Kommunes ældre og handicapudvalg vil der om kort tid være robotstøvsugere på halvdelen af alle kommunens plejehjem og boformer.

Støvsugerrobotter som denne er måske på vej til halvdelen af Aalborg Kommunes plejehjem.

Støvsugerrobotter som denne er måske på vej til halvdelen af Aalborg Kommunes plejehjem.

Udvalget har i hvert fald sagt ja til at sende et forslag om at indkøbe og indføre robotterne i høring, og ifølge ældrerådmand Tina French Nielsen (V) er de fleste positivt indstillet. - Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det vil være en god ide. Både fordi støvsugning ofte er en kedelig og fysisk belastende arbejdsopgave. Men også fordi det vil frigøre ressourcer, som vi kan bruge på flere aktiviteter eller bedre pleje, forklarer hun. Forslaget, der nu sendes til høring i ældre- og handicaprådet, omfatter både plejehjem for ældre og boformer for handicappede. Og selvom robotterne kan have svært ved at manøvrere blandt alt for mange møbler og løse tæpper, skal de ikke kun bruges i fællesrum - men også testes i beboernes private stuer. Til at begynde med anskaffer kommunen 140 robotstøvsugere, og erfaringerne fra de plejehjem og boformer, hvor de anvendes, vil senere på året blive brugt til at vurdere, om de også skal indføres i den almindelige hjemmepleje. - Min egen personlige holdning er nok, at det er en god ide. Men det kommer selvfølgelig meget an på den enkelte ældre, siger Tina French Nielsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.