Robotterne indtager byen

Skulle man høre til de stadig færre mennesker, der aldrig har set en robot i levende live, er chancen der nu

Anders Abildgaard
Bin-picker - "spande-tager" - hedder denne robot, som kan opleves på roadshowet på Aalborg Universitet tirsdag 15. november.
Aalborg 4. november 2011 18:00

Tirsdag 15. november indtager robotterne nemlig Aalborg, og det er ikke robotter af den primitive slags, men tværtimod de mest avancerede, der nogensinde er frembragt her i landet. Robotterne kommer til byen som led i et roadshow, arrangeret af foreningen Dansk Robot Netværk (DIRA). Roadshowet holdes på Aalborg Universitet, og det er rettet med virksomheder, forskere og andre, der har lyst til at se, hvad de nyeste robotter kan. Medlemmerne af robot-netværket er de førende danske virksomheder inden for branchen. Foruden at møde robotterne selv kan publikum få lejlighed til at snakke med repræsentanter for virksomhederne og møde de forskere og udviklere, der står bag robotterne. Desuden vil forskellige nordjyske virksomheder fortælle om deres erfaringer med robot-teknologi. Roadshowet er specielt rettet mod virksomheder, der har planer om at investere i automatisering og robotteknologi og ønsker at blive klogere på mulighederne. - Det er et at vores konkrete tiltag for at dele ud af vores viden og få mere fra deltagerne. Vi håber, at produktionsvirksomheder, udviklingsvirksomheder og andre med interesse for industriel teknologi vil deltage i roadshowet, så vi alle kan blive klogere, siger leder af DIRA, Søren Peter Johansen. Han peger på, at dansk industri konkurrerer med lave lønninger i udlandet, og at det derfor er nødvendigt at anvende mere robotteknologi i danske virksomheder, hvis produktion og arbejdspladser skal bevares i Danmark.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...