Frederikshavn

Rock i juni sælger godt

Halvdelen af billetterne til Rock i Frederikshavn er solgt

Arrangørerne venter, at D-A-D bliver det store trækplaster i år. PR Foto
Arrangørerne venter, at D-A-D bliver det store trækplaster i år. PR Foto

Opdateret 14. marts 2014 kl. 16:31

FREDERIKSHAVN: Sportens Venner opfordrer alle til at skynde sig, hvis man endnu ikke har købt billet til Rock i Frederikshavn. Der er allerede solgt mere end 50 procent af billetterne, så det er ved at være sidste chance, hvis man vil sikre sig en billet til reduceret pris til Rock i Frederikshavn lørdag den 7. juni på Knivholt Hovedgaard.

Der er sat 5.000 billetter til salg til 12 timers nonstop musik, fest og dans på gårdspladsen og i den store lade på Knivholt Hovedgaard.

Køb billig billet nu

- Hvis du vil sikre dig en billet til Rock i Frederikshavn til 400 kr., så er det nu, den skal købes - 17. marts er sidste chance, udtaler Casper Høgsted fra Sportens Venner som arrangerer Rock i Frederikshavn.

- Billetsalget er gået fantastisk godt, og jeg har på fornemmelsen, at vi tænder de røde lamper inden 7. juni. Når billetsalget rammer loftet, melder vi udsolgt uden yderligere varsel.

- Det er da træls, hvis ikke alle får billet, men brandmyndighederne tillader ikke flere gæster på koncertpladsen.

Festen begynder klokken 12

Rock i Frederikshavn bliver skudt i gang kl. 12 på Stor Scene på festivalpladsen, og D-A-D lukker og slukker årets rockfest.

Inden da kan festivalgængere glæde sig til følgende navne på Stor Scene: Lukas Graham, Wafande, Panamah, Østre Gasværk og Runrig.

”Lille scene”

Og på Det Musiske Hus Scenen i den store lade: Echo Lips, A Rush Of Coldplay, Tim Lothar Duo, Forsvunden Sammenhæng og Lyhne & The Big Mojo Machine.

Billetter købes på www.arenanord.billetten.dk eller i Jyske Banks eller Sparekassen Vendsyssels afdelinger i Nordjylland, Anthon i Frederikshavn og Fona i Hjørring og Frederikshavn.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden