Rock Mama til Ambufest
Sanne Salomonsen, Nik & Jay Djämes Braum giver koncert
Opdateret kl. 08:40
HOBRO: Hele Danmarks Rock Mama, Sanne Salomonsen kommer til Ambufest i Hobro.
Hun indtager scenen i Ambuparken torsdag 1. september, når festdagene vanen tro affyrer en tre-trins musikalsk raket.
Sanne Salomonsen får på aftenen selskab af Nik & Jay samt reggae-duoen Djämes Braum.
- Sanne Salomonsen er bare en fantastisk kunstner, som vi og vores gæster med garanti kan glæde os til at opleve. At hun netop her i år udkommer med endnu et nyt album gør hendes entre i Hobro endnu mere spændende, lyder det i en pressemeddelelse fra Ambu-formand Jørn Jensen.
Rock Mama er trods sine 60 år og en periode med sygdom efter en blodprop igen på toppen. Faktisk er hun på vej med et nyt album, som efter hendes eget udsagn er langt mere rock’et end hendes seneste udgivelse med stille ballader.
Nik & Jay har for længst skrevet musikhistorie ved at placere sig helt i toppen af den danske musikalske superliga. De har banet vejen for en helt ny generation af danske popmusikere og samtidig leveret stribevis af hits gennem årene.
Det er ikke første gang, de to er til Ambu-fest, og formand Jørn Jensen har store forventninger til gensynet.
- Deres popularitet er bare blevet større og større. De er rykket op i superligaen, sammenfatter den festlige formand.
Djämes Braun er eksponent for storhittende ordleg tilført hiphop og reggae.
Duoen - Kenno og Pilfinger alias Kent Pedersen og Lasse Kramhøft - har ikke færre end ni hitsingler bag sig.
Senest har de nået skyerne med Fugle, der i fjor blev et af de største hits med bl.a. over otte millioner streams og, 2,5 million YouTubeklik og hele fem måneder i Top 20 på iTunes.
Det er med numre som Duft Af Bacone, ”Kom Og Giv Mig Alle Dine Penge, Nethinde, Traktor og
Billetsalget åbner snart fra www.ambufest.dk . Prisen i forsalg er 260 kr. for en billet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.