Rock"n roll på første parket

De nye beboere på luksus-udstykningen Høje Nibe går gratis til koncert på terrassen

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tær på Nibe Festivalen, og de nyder det: Monika Nord, Søren Larsen, tre-årige Sara og Serine på fem.

NIBE:Uimodståelig fjord-blink til den ene side, og fire dage med musik, miljø og mennesker på den anden højest 100 meter fra nærmeste koncertsted, Rocktown. Nogen bor nærmere.. De første familier er flyttet ind på den hidtil dyreste udstykning i tilflytter.Nibe med grundpriser op mod en million, og de var på forhånd advaret om byens moderne vartegn, Nibe Festival. - Der skal påregnes støj, lyder det i lokalplanen, der dog ikke er juridisk bindende hvad angår støjgener. Nu er det alvor. For første gang hører familierne lydtrykket fra Nordjyllands største, årlige musikbegivenheder, en af landets største festivaler med omkring 100 navne på fem scener, og alt det løse. - Det afhænger lidt af vindretningen, hvad der går bedst igennem. Kim Larsen & Kjukken ramte rent, det var en fantastisk koncert her fra terrassen. Men til andre tider får vi det hele på en gang, og det er ikke et kønt mix, fortæller den næsten nybagte mor, Louise Starbæk Johansen. - L.O.C. på Stor Scene, lød bare godt, men tyroler-musikken hører også til de rene lydoplevelser. Er det ikke Jägerhytten, etablissementet hedder. Otte måneder gamle Mathias er til sin første rockkoncert, og nyder ofte musikken i sin mors favn. - Men han sover godt om natten, og det er da heldigt, konstaterer Louise Starbæk Johansen. Hun fornemmer ikke, at de flere uger lange forberedelser til Nibe festivalen med masser af tung trafik, og selve de fire dage, volder problemer. - Folk er jo bare så glade, festivalen er en vigtig del af Nibes liv, vi tager støjen med uden at kny i de fire dage, og festivalen gør alt for, at vi skal føle os hjemme. Informationsmøder, og en rundvisning i aften. Anders Kristensen fra den lile fede var i dag lige nede, at spørge, hvordan det gik. Naboen er også til koncert. AaB Håndbolds tidligere topspiller. Søren Larsen, er flyttet fra Aalborg til Høje Nibe i selskab med sin hustru, Monika Nord, og parrets børn, tre-årige Sara og Serine på fem. - Vi hørte så mange advarsler, da vi besluttede at bygge drømmehuset, men de er gjort til skamme. To fyre har vist bar røv, men det var helt uskyldigt. Adskillige vinker til os, og vi har ikke fortrudt en eneste gang. Det er jo trods alt ikke en hverdags-begivenhed. - Vi er enige i, at Kim Larsen & Kjukken var en stor oplevelse her fra terrassen. Den lille fede er en del af kulturen, og det er vi glade for. Men det er lidt op og ned med musikoplevelsen, da lyden jo svinger meget. Lidt længere oppe mod festivalpladsen bor hardcore-nibenitterne, Annejette og Morten Aaby. De har samlet old-girls spillerne fra Nibe Håndboldklub til træf med påhæng, og nyder den formidable udsigt over Limfjorden. Og musikken. Scenen Rocktown kærtegner luftrummet omkring 50 meter derfra. Vinden er dog ikke i den mest gunstige retning, og de har sat musik på anlægget. - Vi vidste om nogen, hvad vi fik ind til. Peter Møller Madsen viste i aftes Høje Nibe beboere rundt på festivalpladsen, og i dag venter nye oplevelser fra terrassen.

Forsiden