EMNER

Rocken ruller ved årets MC Træf

AC-DC og Gasolin'-kopier spiller op opå årets MC-Træf i Skagen.

Der bliver masser af koncerter til deltagerne ved årets Træf på toppen, men det er selvfølgelig de mange motorcykler, som er træffets midtpunktArkivfoto

Der bliver masser af koncerter til deltagerne ved årets Træf på toppen, men det er selvfølgelig de mange motorcykler, som er træffets midtpunktArkivfoto

AC/DC og Gasolin er tilbage i Skagen! Eller det vil sige næsten. For det er i form af de to forrygende bands: Live Wire og Østre Gasværk. Deltagerne til Træf på Toppen i uge 29 kan også nyde godt af The Powls' skønne fællessange og skøre påfund. Desuden er det værd at fremhæve, at dette års træf også får besøg af Vejgaard Tårnblæserlaug - Danmarks førende tyrolerrockband. Kom og oplev en fed tyroler dag med store fadbamser. Og der kommer jo også strip... Både fredag og lørdag eftermiddag vil der være konkurrencer. Som altid vil der være mere end 10 forskellige bands som spiller på de forskellige scener. Derudover er der tre barer, boder med MC-relaterede produkter, konkurrencer, underholdning, gode badefaciliteter og toiletter. Hele programmet kan ses på hjemmesiden. Motorcykeltræffet besøges af hovedsagelig danske motorcyklister på alle tænkelige mærker, men også en del norske, svenske og tyske gæster har været forbi. Faktisk også en amerikaner engang, som klart løb med pokalen for "længst kørende". De 1000 frivillige hjælpere gør en kæmpe indsats for, at alle får en god oplevelse. Mange af hjælperne har været med i mange år, og hjælper fordi de syntes det er festligt.