Aalborg

Rocker-skænderi i midtbyen

Flere patruljevogne blev sendt af sted til højlydt skænderi mellem rockerrelaterede personer

Arkivfoto: Michael Koch

Arkivfoto: Michael Koch

AALBORG:Der var et stort opbud af både politi og rockerrelaterede personer i Aalborg midtby tirsdag eftermiddag.

Omkring klokken 16.30 opdagede en patruljevogn otte rockerrelaterede personer, der stod og diskuterede højlydt på Vesterå. Men da de så politibilen, stak de af, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen.

Politiet sendte flere patruljevogne til stedet, og fik fat i de otte personer. Under en bil blev der fundet blandt andet en skruetrækker, og en af personerne havde nøglerne til en sort BMW med stjålne nummerplader, som også var på stedet, fortæller vagtchefen.

De otte rockerrelaterede personer er umiddelbart fra den samme gruppering, og Nordjyllands Politi mener ikke, at der er tale om et opgør.

- Vi ved ikke præcis, hvad det handlede om, eller hvorfor de stak af, da de så politiet. Men vi tror ikke, at der har været tale om et opgør, siger Karsten Højrup Kristensen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.