Rockere anholdt for at hævne påsat brand

Nordsjællands Politi følger rockere og unge bandemedlemmer meget tæt. Fem fra Bandidos-lejren er anholdt

Rockere anholdt for at hævne påsat brand

Uroen fortsætter i den nordsjællandske strid mellem yngre rockere med forbindelse til Bandidos og en lokal gruppering i Frederikssund.

Onsdag har politiet anholdt fem fra Bandidos-lejren, fordi de sigtes for at ville hævne sig på modstanderne, som angiveligt har sat ild til et tilholdssted for rockere.

Politiet har sigtet de fem for vold, oplyser Nordsjællands Politi til dr.dk. Samtlige fremstilles i grundlovsforhør torsdag.

Efter onsdagens brand i en industribygning er i alt 29 lokale unge blevet sigtet for brandstiftelse.

I den usædvanlige sag har dommere i Hillerød onsdag besluttet at fængsle de 26, og torsdag skal de sidste tres skæbne afgøres.

Alt i alt har politiet altså i løbet af to dage anholdt 34 i forbindelse med striden.

Uroen har stået på i længere tid. Politiet arbejder med en teori om, at brandstiftelsen var hævn for rockeres overfald med køller mod nogle lokale unge fra området ved Heimdalsvej i Frederikssund.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.