Rockfest i Frederikshavn

Sys Bjerre og Band satte skub i festivalen på Knivholt. Foto: Carl Th. Poulsen

Sys Bjerre og Band satte skub i festivalen på Knivholt. Foto: Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN:Der stod masser af unge piger langs scenekanten, da Sys Bjerre kickstartede Rock i Frederikshavn med Lille Pige. Ikke uventet for Sys Bjerre er et virkelig ikon for de unge, som i hende har fundet der nye Spice Girl. Og dermed var den musikalske bold givet op til en musikfestival, der virkelig rykker. Det er 7. gang Rock i Frederikshavn afvikles og med Sys Bjerres kickstart var der varmet op til to festlige rockdage på Knivholt. - Jamen, det bliver suverænt, sagde Uffe Hansen, der er primus motor i festivalen. - Jeg tror det bliver bedste år både musikalsk og økonomisk. Men uanset hvor velsmurt Sys Bjerres popmaskine var, så er en udendørs musik festival alligevel vejrafhængig. Og Vejrguderne har lovet noget blandet vejr. - Pladsen var våd i morgen, men blæsten og de efterhånden pæne temperaturer har betydet at alt er tørt . Og sådan bliver det ved med at være, håber Uffe Hansen. - Vi satser på at eventuelle byger vil falde syd i byen, så vi slipper, lyder den positive melding. I dag, lørdag, åbner Nephew festivalen kl. 13.30 og så går det ellers slag i slag frem til midnat med Michael Learns to Rock, Hush, Gnags og Runrig.