Rockmusik under konfirmationen
Hadsund Kirke har hyret canadisk rockband til weekendens konfirmationer.
HADSUND: Konfirmationen er for mange en dag fyldt med familie- og kirketraditioner, og dem er man ikke bange for at lege med i Hadsund Kirke, når man i weekenden har inviteret et canadisk rockband til at tage del i konfirmationerne.
Så ved begge konfirmationer fredag og søndag lyder bandet ”Bondless” ud af højtalerne i Hadsund kirke til dette års måske mest moderne konfirmation. Tiltaget kommer fra præsten Winnie Huus, som gennem den fælleskirkelige ungdomsorganisation Youth For Christ (YFC) har hyret rockbandet Bondless.
Asbjørn Brokhøj, eventbooker hos Youth For Christ, er fuld af lovord over initiativet.
- Her har vi en kirke, som ikke er bange for at lege med traditioner. Kristen tro kan nemlig sagtens være i øjenhøjde med unge og tale deres sprog, siger han.
Bandet har turneret rundt med vidnesbyrd og professionel musik til danske kirker i samarbejde med Youth For Christ siden 13. april.
Det er ikke første gang, Hadsund Kirke kaster sig ud i spændende projekter for de unges skyld. I november sidste år lavede kirken et stort Haunted House og genfortalte det mareridt, disciplen Peter må have gennemgået, da han fornægtede Jesus tre gange.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.