RockParty i Frederikshavn

Toppen af Dansk Rockmusik mødes til to dages festival

FREDERIKSHAVN:Toppen af dansk rockmusik samt engelske Smokie samles den 23. og 24. maj til RockParty 2003 på Dyrskuepladsen i Frederikshavn. Det er tre små lokale idrætsforeninger, der kaster sig ud i to dages non-stop rockmusik sammen med festivalarrangørerne Jan Thybo og Uffe Hansen. Sidstnævnte har - blandt andet i sin tid som formand for FIK - i flere år arrangeret koncerter i Frederikshavn. Til RockParty 2003 kommer Gnags, Kim Larsen, Poul Krebs, Big Fat Snake, Zididada, Julie fra Popstars, Johnny Madsen og Roben & Knud. Arrangørerne satser på at trække musikglade tilhørere fra hele landsdelen og der vil blive indsat natbusser til Skagen, Hjørring, Sæby, Hirtshals, Brønderslev mm. Billetsalget starter på næste onsdag.