Rockpenge til sport og velgørenhed

Lokale sportsklubber og velgørende organisationer modtag i alt 922.000 kroner

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Aalborgs kommende kulturrådmand, Mads Duedahl (V), overrakte ligeledes en check på 117.320 kroner til landskonsulent for Folkekirkens Nødhjælp, Gritt Holm Hedehus.

AALBORG:Overskuddet fra årets Skovrock-koncerter er blevet uddelt til en række lokale sportsklubber og velgørende organisationer ved en officiel begivenhed på Skråen i Nordkraft.

Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær modtog hver lidt over 117.000 kroner, 10.000 kroner gik til Landsindsamlingen, mens Aalborg KFUM håndboldklub, Badmintonklubben Triton, Aalborg Sportsdykkerklub, GUG Badmintonklub, Vejgaard Boldspilklub og AK Jydens Brydeafdeling samlet modtog 450.000 kroner.

- Der er mange mennesker, der skal serviceres i forbindelse med de her koncerter, så der er brug for mange hænder. Der er sportsklubberne flinke til at stille med en masse folk, så det kan lade sig gøre, siger repræsentant for foreningerne bag Skovrock John Pedersen.

Velgørende flaskepant

Folkekirkens Nødhjælp og Kirkens Korshær har ligeledes modtaget et ekstra beløb af ukendt størrelse, da flaskepanten fra Skovrock-koncerterne i år som et nyt tiltag gik til foreningerne, der havde stillet en lang række frivillige til rådighed som flaskeindsamlere.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.