EMNER

Rod i kloakering gennem Nors

Der er fejl i rørene og tvivl om jorden er komprimeret ordentligt på Norsvej. Det bliver opdaget nu, efter henvendelser fra borgerne i Nors. Foto: Peter Mørk

Der er fejl i rørene og tvivl om jorden er komprimeret ordentligt på Norsvej. Det bliver opdaget nu, efter henvendelser fra borgerne i Nors. Foto: Peter Mørk

Skarpe henvendelser borgere afslørede rod i kloakering på Norsvej NORS: De skal have nye kloakrør i Nors, men det skal gøres ordentligt. Derfor var borgerne i Nors hurtige til at henvende sig til kommunen, da de mistænkte rod i byggeriet. Forkerte ledninger Selve kloakrørene, der bliver lagt under Norsvej, fejler ikke noget. Men nogle af de nye stikledningen har den forkerte dimension og lever ikke op til kommunens krav. Det har entreprenøren erkendt på et møde med kommunen tirsdag formiddag og er nu igang med at udbedre fejlene, som han ikke mener er noget særligt. - Der er ikke noget unormalt i det. Det er ikke sjusk, det er bare en fejldimension, som er rettet i løbet af kort tid, siger direktør for Thisted Entreprenørforretning, Dan Boll. Er jorden hård nok? Men det er ikke kun stikledningerne som borgerne i Nors såede tvivl om. Også komprimeringen af jorden fandt de tvivlsom. Derfor fik Teknisk Forvaltning foretaget komprimeringsprøver før pinsen, for at tjekke at jorden er hård nok til at lægge asfalt på. Prøverne viste, at komprimeringen ligger under kravet. Men entreprenørens egne prøver viste derimod at komprimeringen lå meget tæt på det krav kommunen havde opstillet. - Derfor bliver vi nødt til at foretage yderligere prøver. Det kommer senest til at ske i næste uge. Så ser vi på, om der er nogle områder, der kan frigives, og hvordan man eventuelt kan udbedre andre områder, fortæller chefen for drifts og anlægsafdelingen i Teknisk Forvaltning, Karl Pedersen. Intet at snakke om Var der lagt asfalt på jord, der ikke var komprimeret godt nok, kunne borgerne i Nors have set frem til asfalt, der med tiden ville synke. Men det ville aldrig ske, forsikrer Dan Boll fra Thisted Entreprenørforretning. - Det er derfor, man tager de her prøver, for at se om man kan lægge asfalt på. Men så lang tid der ikke er lagt asfalt på, og vi ikke har afleveret noget, kan jeg virkelig ikke se, at der er noget at snakke om, forklarer direktøren. Vakse borgere Borgerne i Nors er dog uenige med entreprenøren. Her mener man, at der i høj grad er noget at snakke om. Det er da også derfor, at flere har rettet henvendelse til både formand for miljø- og teknikudvalget, Ole Westergaard (V) og teknisk forvaltning. Henvendelser som Ole Westergaard er glad for at modtage: - Det er godt, at der er borgere, som har været opmærksomme i den her sag, så man har fanget det tidligt i forløbet. Manglende tilsyn Borgerne i Nors har også stillet tvivl om, at tilsynet fra kommunen har været i orden, og om det i virkeligheden ikke var kommunen, der skulle have opdaget rodet. Ansvarlig for tilsynene og chef for drifts og anlægsafdelingen, Karl Pedersen, kan godt forstå borgernes skepsis: - Vi har kørt et normalt tilsyn på den her sag. Men i bagklogskabens lys skulle vi nok have sat projektet under skærpet kontrol. Vi havde bare ingen grund til mistanke, nærmest tværtimod. Det er et firma, vi tidligere har haft gode erfaringer med. Hak i tilliden Men et fremtidigt samarbejde mellem Thisted Kommune og Thisted Entreprenørforretning bliver med en smule skepsis. - Det er klart, at et samarbejde med virksomheden i fremtiden vil foregå med reduceret tillid. Vi vil selvfølgelig være mere opmærksomme end ellers, siger Karl Pedersen. En reaktion som direktør for Thisted Entreprenørforretning ikke forstår. - Det må være stå for hans regning, siger Dan Boll. Det er nemlig entreprenøren selv, der kommer til at stå med en merudgift for at udbedre fejlene. Tidsplanen kommer til at holde, men borgerne i Nors må udstå lidt ekstra gene, mens fejlene rettes. @Byli.9.special.bund:Af Ria Pedersen ria.pedersen@nordjyske.dk