Rododendronparken får et korps af guider
Guider vil vise rundt i parken og fortælle om dens tilbliven
BRØNDERSLEV: De mange tusinde mennesker, der besøger Hedelund Rhododendronpark i Brønderslev, kan nu få en guidet rundvisning.
Parkgruppen under Brønderslev Kommunes teknik- og miljøudvalg har taget initiativ til at nedsætte en gruppe guider.
Det er formanden for kommunens, teknik- og miljøudvalg, Karsten Frederiksen, tidligere teknisk chef Anni Schjønning og tidligere vej- og parkchef Finn Bjerning.
De vil fortælle om parkens tilbliven, historie med mere. Der er endda mulighed for at få en rundvisning på engelsk.
Er der nogen, der ønsker en mere detaljeret beretning om de enkelte planter, kan der trækkes på gartner Ole Birkelund, der har lavet sin egen hjemmeside om de forskellige rododendronplanter.
Han arbejder i Brønderslev Kommunes gartneri, og fremelsker også rododendronplanter.
Der er sket meget med parken gennem de seneste år.
- I en periode ville vi gerne have en nyhed hvert år. Der er lavet en scene, senere overdækning, kildevæld, springvand, og nu satses der på kunst i parken.
Det er i øvrigt planen, at søerne skal renses op til efteråret. I dette forår er der foretaget en udtynding af træerne i parken, for at give mere lys og luft til rododendronplanterne, der er vokset en del.
I mange år viste nu afdøde Gunnar Vestergaard rundt i parken. Han fik ideen til parken sammen med Tage Buus.
Der er mulighed for at bestille en rundvisning på www.vej-park.dk
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.