Rød bundlinje

Normalt plejer regeringen ikke at være bleg for at sammenligne Danmark med en forretning. Men det gælder åbenbart ikke på uddannelsesområdet. Bundlinjen er gået helt i rødt.

De rå kendsgerninger er, at færre unge mennesker gennemfører en ungdomsuddannelse i stedet for flere. I de snart syv år regeringen har haft magten med Dansk Folkeparti, er andelen af unge med en ungdomsuddannelse faldet fra knap 84 pct. til 79 pct.. Faktisk skal vi helt tilbage til 1993 for at se så få unge gennemføre en ungdomsuddannelse. Har det fået regeringen til at lægge en ambitiøs uddannelsesplan på bordet her til efterårets forhandlinger? Næ, det ville være synd at sige. Der er ikke ét eneste nyt forslag på uddannelsesområdet i det lovkatalog, regeringen har fremsat. Oven i købet er de fleste forslag allerede vedtagne forlig, f.eks. en forhøjelse af SU’en til studerende med børn, som bl.a. S har arbejdet aktivt for. Tværtimod har undervisningsministeren sagt, at det nok bare er den lave arbejdsløshed, der er skyld i, at færre unge gennemfører en uddannelse. Men undskyld mig – er vi virkelig nået dertil, at regeringen blot passivt konstaterer, at helt unge mennesker på 17-18 år ikke gennemfører en uddannelse, med henvisning til at ledigheden for de voksne er lav? Det er jo absurd i en situation, hvor der er bred politisk opbakning til, at mere uddannelse er et af de væsentligste svar på at gøre Danmark konkurrencedygtigt. Og ikke nok med det: frafaldet vokser på ungdomsuddannelserne. Der bliver proppet flere og flere elever i klasserne. Bygningerne er nedslidte. Og færre søger en videregående uddannelse. Socialdemokraterne har foreslået 13 års uddannelse til alle samt en langsigtet investeringsplan for globaliseringsmidlerne, hvor der ligger mange penge allerede fra i år og i årene frem. Opgaven er enorm. Pengene er der. Men regeringen er åbenbart bare gået på standby.