Turisme

Rødbro er garant for at bureauer bliver bevaret

HIRTSHALS:Preben Christensen, formand for Hirtshals Turist- og Vandrerhjemsforening, er glad for det nye udvalg for landdistrikter, erhverv og turisme - ikke mindst fordi Knud Rødbro (UP)bliver formand for udvalget. - Nu bliver tilskudene til turistforeningerne i hvert fald ikke sat ned. Rødbro ved hvor vigtigt det er at opretholde turistbureauerne ude i turistområderne. Ingen har jo levet mere af turismen end Knud Rødbro, mener Preben Christensen.. - Jeg håber politikerne i udvalget vil være med til at se positivt på de ting vi gør. Vi har jo nogle meget aktive turistforeninger i området, siger Preben Christensen. - Men det er meget, meget vigtigt at vi hurtigst muligt får etableret en turistforening i Hjørring igen.Turisterne skulle nødig søge til Aalborg på dage med dårligt vejr. Det er Hjørring, der skal have byturismen, pointerer Preben Christensen.