Film

Rødderne indtager scenen

Børneteater hos BAS er ved at tage form forud for premiere

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kirstine Damgaard Nielsen har rollen som lærer.

BRØNDERSLEV:Der er ved at være premierenerver på. Siden september har 23 børn øvet på ”Frode og de andre rødder” i BASaren i Brønderslev. Det er Brønderslev Amatør Scene, der står bag børnestykket, der har premiere fredag 4. april.

Det er både øvede børn og nybegyndere.

Hovedrollen som Frode har Mikkel Pilgaard, der har været med i BAS i fire fem år.

- Man får en masse nye venner, og jeg elsker at stå på en scene, fortæller Mikkel Pilgaard, der endog har planer om at blive skuespiller.

Han er 12 år og går i 6. klasse på Skolegades Skole i Brønderslev.

Der øves både aftener og weekender, og børnene er ved at kunne deres replikker.

- Stykket er skrevet af Ole Lund Kirkegaard, og vi forsøger at bevare den skæve linje, han lægger op til, fortæller instruktør Torben Thomsen.

I stykket er der planer om at arrangere en fest, men ejeren af gårdhaven, hvor festen skal holdes, vil ikke uden videre stille gården til rådighed. Han vil have 5.000 kr.

Så er gode råd dyre. Men 5.000 kr. er netop den dusør, der er i udsigt i jagten på en person, der har stjålet i opgangen.

Til sommerfesten er der brug for en 17 meter høj, gul elefant.

Også Laura Rendbæk er en øvet skuespiller. Hun havde sin debut i ”Miss Flora” i BAS, og foruden det årlige børnestykke er hun med i sommerskole. I ”Frode og de andre rødder” spiller hun bandeleder Claus.

Laura Rendbæk er glad for at spille teater.

- Man får nye venner, siger Laura Rendbæk, der går i 3. klasse på Søndergades Skole.

Henrik Krone Nielsen er producer på stykket, og frivillige arbejder på blandt andet at opbygge en trappe.

Stykket opføres også lørdag 5. og søndag 6. april om eftermiddagen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst