Skattepolitik

Røde borgmestre kan afblæse skattekrisen

Det går forrygende i de store byer, men de nægter at sætte skatten ned

KØBENHAVN:Der er ingen grænser for, hvor smuk tanken egentlig er: I Danmark har vi 98 kommuner, der i teorien er selvstyrende og eneansvarlige for deres egen økonomi. Men for hinandens og landets skyld giver de musketered på, at de sammen kan holde økonomien under kontrol. Hvis en kommune lider, hjælper de andre. Hvis nogen er tvunget til store ekstraudgifter, holder andre igen. Hvis nogen er tvunget til at sætte skatten op, sætter andre den ned, så det hele balancerer smukt, ansvarligt og i overensstemmelse med aftalerne med regeringen. Men lige nu står kommunerne og deres forening KL med politiske realiteter op til begge ører. Politiske realiteter til en værdi af 1,1 milliard kroner i for meget skat, som de danske kommuner over ét vil opkræve næste år. For imens en stribe kommuner i Danmark efter flere år i spændetrøjen har fået lov at hæve skatten en smule næste år af ren og skær nødvendighed, står en række kommuner, der har pengene og mulighederne, men enten hellere vil gemme guldet eller bruge det til bedre service i sin egen kommune. Musketereden er brudt. Regnskabet går ikke op. I princippet vil det hverken vælte dansk økonomi den ene eller den anden vej, hvis kommunerne skulle opkræve 1,9 milliarder kroner i skat næste år frem for 750 millioner kroner, men med en borgerlig regering er skattestoppet af største vigtighed, og for Socialdemokratiet, der sidder på en stribe af de tungeste borgmesterposter, er skattelettelser forbudt stof, der i stedet skal bruges på bedre service. For i princippet sidder en række socialdemokratiske borgmestre med nøglen til at få kommunernes løfter til at gå op. Med København, Århus og Aalborg har man så store dele af den danske befolkning dækket ind, at skattelettelser her ville kunne tage godt fra, og give en lang række andre kommuner luft til at lave skattestigninger. Faktisk har byerne penge. Det samme har en lang række andre kommuner. Københavns økonomi er superstærk. Men det er et vanskeligt spil, der i sidste ende skal få Ritt Bjerregaard (S) til at give sine borgere skattelettelser. I disse dage blokerer forældrene børneinstitutionerne, der skal spare efter flere års økonomisk rod. I det klima vil skattelettelser ikke ligefrem styrke vælgernes tro på sandheden i det socialdemokratiske budskab: velfærd eller skattelettelser. Hun kunne ellers lette tilværelsen for en række trængte kommuner. I Århus findes en anden variant. Også her sidder en socialdemokratisk borgmester i form af partiets næstformand, Nicolai Wammen. Han skal heller ikke nyde noget af at give skattelettelser efter sidste år, hvor kommunen var spydspids for angrebet mod regeringens politisk over for kommunerne. Det var her pædagogerne blev hjemme længst. Det var Wammen, der undsagde hele aftalesystemet med den højeste stemme. I Århus har han absolut flertal med de radikale, og op til dette årsforhandlinger om budgettet var Venstre og de konservative angste for, at borgmesteren skulle putte med pengene til næste års budget, der for alle borgmestre i Danmark er det sidste budget inden kommunalvalgkampen begynder. Ikke et klima til skattelettelser, og Venstre fik trukket ekstra 20 millioner kroner ud af borgmesteren til forbrug i år. Socialdemokratiske borgmestre er ikke de eneste, der har svært ved at skrue ned for skatten. Det har de alle, for de er alle folkevalgte, og de skal alle vælges igen. Venstrefolk hæver skatten masser af steder i landet, og venstrefolk holder sig tilbage, selv om de godt kunne sætte deres skat ned. Dybt inde i de centrale ministerier spekuleres der i, at kommunerne har været under så hårdt pres de seneste år, at de samler sul. Både til glæde for borgerne, men i høj grad også op til næste valg.