EMNER

Røde Kors bakker kommuner op

KØBENHAVN:Det er glædeligt, at familierne på i det mindste to af landets asylcentre kan se frem til mere plads i begyndelsen af efteråret. Det siger Mads Carstensen, der er souschef i Dansk Røde Kors’ Asylafdeling. Asylafdelingen driver seks af de otte asylcentre herhjemme, mens de sidste to bliver drevet af henholdsvis Hanstholm og Brovst kommuner. Det er i disse to centre, der er blevet givet penge til mere plads, og souschefen lægger ikke skjul på, at netop flere kvadratmeter, først og fremmest til børnefami-lierne, også stod højt på ønskesedlen hos Røde Kors. - Der er ingen tvivl om, at flere kvadratmeter er en vilkårsforbedring, vi gerne ville have haft. Det var også det, der var vores oprindelige oplæg, som ikke blev imødekommet, siger han. Afgørende forbedring Mads Carstensen understreger, at mere plads i hverdagen er en helt afgørende forbedring for beboerne på centrene - og især for børnefamilierne. - Hvis man, som det er nu, opholder sig på centrene i op mod over 1000 dage, så skal man jo kunne have et familieliv. - Forældrene skal have mulighed for at have et voksenliv. Det er jo godt, hvis man for eksempel har mulighed for indimellem at lukke døren, forklarer Mads Carstensen./ritzau/

Forsiden