Velgørenhed

Røde Kors bidrager med mere

NØDHJÆLP:Den få måneder gamle genbrugs- butik på Torvet drevet af lokale Røde Kors Nibe bidrog med 25.000 kroner til den koordinerede indsamling "Nibe Hjælper Sydøstasien", og lokalafdelingen af Røde Kors sætter nu yderligere 18.000 kroner ind på konton. Det blev resultatet af indsamlingen i butikker, på skoler og virksomheder, der sluttede onsdag. - Et tilfredsstillende resultat taget i betragtning, at de 18.000 blev samlet ind på otte dage, at vi ikke kunne skaffe flere end 60 indsamlingsbøsser, at mange i forvejen havde doneret penge til ofrene, og at vi som alle andre ikke havde lov til at stemme dørklokker, siger lokalformand for Røde Kors Nibe, Kirsten Bendix Nielsen.