Røde Kors lukker igen asylcentre

EMNER 19. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Dansk Røde Kors lukker om kort tid yderligere to asylcentre. Det er asylcenter Fanefjord og asylcenter Ulvshale på Møn, der drejer nøglen om med udgangen af januar næste år. Årsagen er, at stadig færre søger asyl i Danmark. I år er der kommet 2754 asylansøgere mod 5580 på samme tid sidste år. Samtidig skæres antallet af beboere i asylcentret i Randers ned fra 761 til 600, og på samme måde reduceres kapaciteten på modtagecentrene Sandholm og Avnstrup med 150 pladser. Foreløbig har Dansk Røde Kors bebudet driftsstop på i alt 17 asylcentre over hele landet. Ni medarbejdere fik onsdag en fyreseddel som følge af lukningen af asylcentrene Ulvshale og Fanefjord, og dermed er cirka 400 ansatte i Dansk Røde Kors' asylafdeling blevet afskediget i år. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...