Sæby

Røde Kors mangler 15 indsamlere

- Det er en nødssituation for os på mere end én måde, siger formand Inger Ejstrud

Nøden i udviklingslande er hjertegribende - og en lille skilling kan hjælpe rigtig meget. Blot mangler Røde Kors lokalt i Sæby og omegn hjælpere til at rasle med indsamlingskrusene, så gavmilde folk kan få lov at gøre en forskel.

Nøden i udviklingslande er hjertegribende - og en lille skilling kan hjælpe rigtig meget. Blot mangler Røde Kors lokalt i Sæby og omegn hjælpere til at rasle med indsamlingskrusene, så gavmilde folk kan få lov at gøre en forskel.

Du kan stadig nå at melde dig som indsamler til søndag den 7. oktober, hvor hele Danmark samler ind for at gøre en forskel. Om få dage inden den store Røde Kors-indsamling mangler der stadig lokale indsamlere i Sæby og i nogle af oplandsbyerne, for at alle ruterne er besatte.

- Vi opfordrer til at give en hånd med. De tre timer er godt givet ud. Pengene fra indsamlingen sikrer, at vi kan rykke ud næste gang, krig eller katastrofer rammer civilbefolkningen – og samtidig kan vi hjælpe personer i Danmark, der har brug for en hånd, siger Inger Ejstrud, der er indsamlingsansvarlig hos Røde Kors lokalafd. i Sæby.
Alle kan melde sig som indsamlere til den 7. oktober, hvor der skal gøres et fodarbejde fra 11–14 - så ring på 70 10 00 00 eller meld dig til på www.roedekors.dk
Du kan også ringe til Inger Ejstrud på 98 46 60 23 eller 61 60 64 38 - eller melde dig ind i Røde Kors butikken Krystalgade 3, i Sæby
Raslebøsser afhentes lørdag den 6. okt. 10–13 og søndag 7. sept. kl. 10–11.30 i Røde Kors Huset i Sæby
Overskuddet fra årets indsamling går dels til Røde Kors` katastrofefond, der sikrer, at hjælpen når frem, næste gang jordskælv, tsunami eller oversvømmelse rammer - dels til Røde Kors’ sociale arbejde med at hjælpe udsatte mennesker herhjemme. - Sidste år holdt vores frivillige over 500 døende mennesker i hånden i deres sidste timer. Vi besøger årligt mere end 5.000 ensomme mennesker og uddeler julehjælp til 2.800 familier, der ellers ikke har råd til at holde jul, slutter Inger Ejstrud.
Kontakt Røde Kors hurtigt - og gør en forskel for mennesker, de rhar brug for din hjælp.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.