Røde Kors mangler indsamlere
Behovet for hjælp har aldrig været større, og der er brug for mange flere indsamlere i hele Jammerbugt Kommune
Opdateret 03. oktober 2014 kl. 16:26
JAMMERBUGT: Der er mange gode grunde til at melde sig som indsamler for Røde Kors, søndag 5. oktober.
Røde Kors er involveret i hjælpearbejde i Syrien, Sydsudan, Gaza, Nordirak og i de ebolahærgede lande i Vestafrika. Samtidig støtter og hjælper Røde Kors de mest sårbare mennesker i Danmark ved at være til stede, når mennesker bliver ramt af ensomhed, når familier trænger til støtte, og når døende har brug for en kærlig hånd i de sidste timer.
Derfor har Ole og hans kone, Kaja Stavad, valgt at bruge tre timer for den vigtige sag. Indsamlingsleder i Brovst, Anna-Marie Holm, er glad for støtten fra Kaja og Ole Stavad og håber, at deres støtte kan få endnu flere til at give tre timer til det vigtige hjælpearbejde.
En indsamler samler i gennemsnit 1.000 kroner ind på tre timer.
- For de penge kan vi give mad til 28 børn i en måned i Sydsudan, give rent vand til 37 mennesker i et år i et katastrofeområde eller betale for medicin til 20 mennesker i Syrien, forklarer Anna-Marie Holm.
I år er der desuden en personlig gevinst ved at samle ind. Stena Line har nemlig doneret et Minicruise til Oslo for to personer til alle nordjyske indsamlere. Det indeholder sejltur Frederikshavn-Oslo tur/retur med udrejse onsdag, torsdag og søndag med overnatning i 2 køjers standard kahyt med dusch og toilet.
Man kan melde sig som indsamler på www.rødekors.dk/indsamler eller ringe på 7010 0000.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.