Røde Mors børn

Ny bog om oprørets år varsler kolde tider for det nye højre

Det er ved at vende, hvis man skal tro tallene. "Højresvinget er slut. Nu kommer 68'ernes børn" skriver Politiken. Det er professor i politisk sociologi ved AAU, Jørgen Goul Andersen, der tolker tallene fra en stor vælgeranalyse fra i sommer. Her fremgår det, at der i aldersgruppen under 30 år i dag er et klart flertal for et regeringsskifte med vægten flyttet over til venstre side af folketingssalen. Og ser man på de 18-24 årige nærmer flertallet sig to tredjedele, skriver Aalborg-professoren. Han er ikke i tvivl om, at det er 68-generationens børn, der kommer til stemmealderen nu. En reaktion på den voldsomme højredrejning, "den nyliberale mobilisering, der først toppede i midten af 1990'erne og rev de unge meget længere til højre end forældregenerationen". Nu svinger pendulet så atter mod venstre. Ikke at vi skal vente en ny rabiat 1968-generation, snarere en 68-light udgave, mener Jørgen Goul Andersen. Og som på stikord dukker Røde Mor op i mediebilledet igen, denne gang i skikkelse af en stor bog om kunstnerkollektivet - en bog, der skal dokumentere fænomenet "Røde Mor" og fortælle dets historie 35 år efter begyndelsen i 1969. Den røde kvindetorso med blottede bryster og prik-øjne blev af det etablerede Danmark set som et rødt spøgelse, på vej gennem Danmark. Men en voksende del af den unge generation dengang så hende som et frodigt, udfordrende symbol på symbiosen mellem arbejdskamp og kvindekamp, et symbol på kunsten i det politiskes tjeneste. Og sådan ville gruppen med navnet, Røde Mor, gerne ses. Et kunstnerkollektiv, der begyndte som billedkunstnere og senere udviklede sig til et mulitimedieforum med musik, sang, digte, tegneserier, agitation, billedkunst og gadeteater. De efterlevede det socialistiske begreb "agitprop", kunst for agitation og propaganda. Røde Mor blev dannet i 1969 og holdt i 10 år. Da opløstes kollektivet og blev til en række enkeltkunstnere og mindre grupper - mens tiden lige så stille løb fra dens måder, midler og budskaber. Nye generationer kom til og højrebølgende samlede sig og tog fart. De sidste år er udsvinget kulmineret med et nyt højre, der er gået så vidt som til at kræve tidligere aktive på den yderste venstrefløj retsforfulgt og dømt for landsforrædderi i et retsopgør på linje med det, der fulgte besættelsen. Mange af de gamle venstrefløjsfolk er konverteret til liberalismen og har både bekendt og angret deres synder. Men ikke alle. På søndag udgives så på Husets Forlag i Århus den stort anlagte billedbog om Røde Mor, skrevet og redigeret af to af de ikke omvendte: Olav Harsløf og Thomas Kruse. Thomas Kruse er grafiker, scenograf, murmaler og seminarielærer og har været medlem af Røde Mor til det sidste. Olav Harsløf er professor i performance-design på RUC, tidligere rektor for Statens Teaterskole, Rytmisk Musikkonservatorium og Det fri Gymnasium, og endnu tidligere lektor på AUC. Sammen har de gennemgået et kæmpestort arkivmateriale fra Røde Mors produktive år og samlet et værk, der stræber efter at dække det hele: Fra de tidligste plakater, gennem de voldsommeste paroler, den grumme socialpoesi i Røde Mors Rok Ork, den groteske humor i Rock Cirkus og gruppens engagement i både arbejdskampe, arbejderbevægelse og græsrodsbevægelsernes manifestationer fra Vietnambevægelsen til fællesmarkedsmodstanden og miljøbevægelserne. Også i kvindebevægelsen og i støttearbejdet for folkelige modstandsbevægelser i Latinamerika, Asien og Palæstina var de særdeles synlige. Størst i bogen er samlingen af tryk og plakater - de karakteristiske grove linoleumssnit, som i et enkelt, klart, klassisk propagandistisk udtryk agiterer for det politiske budskab. Der bliver ikke lagt fingre imellem. I starten er det enkelte kunstnere, der skaber hver deres plakater - men ret snart udmøntes kollektivets tankegang sig i kollektivt fremstillede plakater. Først kunstnerne i fællesskab, siden i en arbejdsform, der involverede brugerne i tilblivelsesprocessen i en grundig dialog med kollektiv diskussion og kritk. Røde Mor arbejdede strengt ideologisk. Holdningerne var til løbende debat, lige som også effekten af arbejdet var det. De opdagede, at sang og musik i forbindelse med udstillinger og offentliggørelser gav pote i alvorlig grad - og det blev starten på musikdelen, Røde Mors Rok Ork og senere Røde Mors Rock Cirkus, der kom til at turnere landet rundt i adskillige omgange og udgav en stribe lp'er. Så populært blev det, at adskillige af numrene tilbragte lang tid på dansktoppen. Udgivelsen følger efter bokssættet med Røde Mors musik, og forordet er klart i sit budskab: "I håb om at det er lykkedes at indfange og formidle lidt af det politiske engagement og den kunstneriske energi, som var toneangivende for en hel generations selvforståelse og kultur, overgiver vi nu bogen om Røde Mor til nutidens læsere. For 68'erne et tåreblændet gensyn. For de ubesmittede efterkommere måske en anledning til undren og interesse - og forhåbentlig infektion!"