Røde Mors Rockshow til Skagen Festival

Palle W. Nielsen
Disse gale, unge mennesker, optræder ved årets Skagen Festival.
Fodbold 22. marts 2007 05:00

SKAGEN: Årets Skagen Festival har nu alle navnene på plads, og programmet i dagene 5. - 8. juli byder blandt andet på gensyn med Hanne Boel, Lilholt, Run Rig, Lis Sørensen og mødet med Røde Mors Rockshow. De gamle anarkister i Røde Mors Rockshow spiller igen. Troels Trier, Peter Ingemann, Henrik Strube med flere lev gendannet i 2002, og det med så stor succes, at de bliver ved med at spille sammen. Ved Danish Music Awards 2007 modtog de IFPI prisen, så det bliver utvivlsomt en oplevelse langt ud over det sædvanlige, når Røde Mors Rullende Rollator Show gæster Skagen Festivalen torsdag aften 5. juli i Skagen Kultur- og Fritidscenter. Gruppen blev kendt i 70"erne med pladeudgivelser som Grillbaren, Rock Ork & Hjemlig hygge, men også deres sceneoptræden skabte opmærksomhed. Og det gør den stadig. Af andre navne på årets Skagen Festival kan nævnes: Allan Olsen, Celtic Tenors, Irland, Aontas, Irland, Johnny Silvo, Norge, Beggars Row, Skotland, Folk Port, Norge, London Philharmonic Skiffle Orchestra, England, Wongawilli, Australien, Young Dubliners, USA, Barrage, Canada, Harbour Folk Band, Norge, og Mr. Leonard.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...