Røde og blå

EMBEDSMÆND:Man påstår, at det er det helt rigtige, at embedsmændene skal være "dommere" i politiske skattesager, ligeledes i Thornings skattesag. Jeg vil ikke putte noget i skoene på disse embedsmænd, men er der nogen, der kan sige sig fri for at have enten de røde eller de blå briller på, når de skal skønne i en sag? Jeg ville være mere tryg, hvis der var to politikere fra rød og to fra blå blok, der lige fik lov til at "kikke" embedsmændene over skulderen. Det kunne være politikere fra Folketingets skatteudvalg. I øvrigt synes jeg sammen med mange andre, at Thorning skulle lægge sin skattemappe frem i lyset. Det ville spare mange offentlige kroner.