Røde skattelettelser gavner de højtlønnede

Det er især den "højere middelklasse", der får gavn af de skattelettelser, som den røde regering har indført.

Røde skattelettelser gavner de højtlønnede

Både skattereformen, finansloven og den seneste vækstplan forgylder den bedst stillede del af middelklassen, viser en ny analyse udarbejdet af revisions- og rådgivergiganten Deloitte, skriver Politiken.

Allerede i år kan familien 'højere middelklasse' med to børn og to indtægter i omegnen af 530.000 kroner glæde sig over en kontant besparelse i skatteregnskabet på 21.500 kroner.

Og besparelsen bliver ikke mindre de kommende år. I 2022 sparer familien 23.400 kroner på bundlinjen, viser analysen.

- Der er godt nok skattelettelser til alle, også til de lavere indkomster, men der er mest til de pæne indtægter i den højere ende af middelklassen. Her får familierne både gavn af det forhøjede beskæftigelsesfradrag og af den nye topskat, siger undersøgelsens forfatter, Richardt Tabori Kraft, partner i Deloitte, til Politiken.

Som led i regeringens skattereform sidste år blev det såkaldte beskæftigelsesfradrag hævet som en ekstra belønning til dem, der arbejder.

Samtidig hævede regeringen grænsen for, hvornår danskeren skal betale den dyre topskat. Mens topskatten indtil nu har ramt årsindkomster fra 390.000 kroner og op, bliver grænsen hævet gradvist til 467.000 kroner i 2022.

Det giver ekstra penge på kontoen til de bedst lønnede, viser Deloittes privatøkonomiske skattestatus.

Dermed har S-R-SF-regeringen igen vendt op og ned på de traditionelle farver i den økonomiske politik.

Regeringen har netop sænket selskabsskatten og derved givet de store virksomheder skattelettelser på et tidspunkt, hvor lediges dagpenge og studerendes uddannelsesstøtte bliver beskåret.

Men det giver slet ikke mening at tale om røde og blå farver i den økonomiske politik, understreger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank:

- Man kan sige, at linjen i den økonomiske politik egentlig har været den samme i de sidste 30 år, uanset hvem der har haft regeringsmagten.

- Det handler om fornuftige og langsigtede velfærdsreformer, lavere skatter og et vist hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne, siger han til Politiken.