Røde tal er aldrig rart

HJØRRING:Hjørring Erhvervsråd har fået skåret i tilskuddet i år med ialt godt 100.000 kroner, og det betyder, at budgettet overskrides med underskud til følge. - Vi vil komme med en ny ansøgning til Hjørring Kommune om at få forhøjet vores tilskud i indeværende år - det er aldrig tilfredsstilende med røde tal, siger formand Arne Nielsen. Det er især støtten til iværksættere, der er skåret, men dette tiltrods vil erhvervsrådet fastholde et uændret niveau med hensyn til at servicere og hjælpe nye selvstændige. Generelt er erhvervsrådet god tilfreds med antallet af kommunale kroner. - Vi har et stramt budget i år, men generalt har vi ingen planer om at bede kommunen om mere end en almindelig, inflationsmæssig fremskrivning, siger erhvervsdirektør Bo Geertsen. Omkring samarbejde mellem handel, turisme og erhvervsliv, er Arne Nielsen klar. - Vi skal være meget påpasselige med ikke at overlappe hinanden, siger han.