Rødovre overrumpler Herning i slutspillet

Grundspilsvinderne tabte knebent i Rødovre, mens Frederikshavn fik afværget et truende nederlag til Herlev.

Rødovre overrumpler Herning i slutspillet

Rødovre Mighty Bulls har ikke tænkt sig at lægge sig ned frivilligt i DM-kvartfinalen i ishockey mod Herning Blue Fox.

Det viste Rødovre, da klubben søndag vandt den anden kvartfinale med 2-1 på hjemmebane, så det nu står 1-1 i kampe.

Rødovre sluttede som nummer syv i grundspillet, og grundspilsvinderen Herning valgte klubben som modstander, selvom Herlev Eagles lå rangeret dårligere i grundspillet.

Andrey Chistyakov blev matchvinder for Rødovre, da han scorede sejrsmålet til 2-1 med lidt over fire minutter tilbage af kampen.

Jeff Terminesi havde bragt Rødovre foran 1-0 i anden periode, men Hernings Anders Poulsen udlignede i samme periode.

Herlev Eagles var tæt på en overraskelse hjemme mod Frederikshavn White Hawks, men favoritterne vandt til sidst 3-2.

Efter 2-2 i ordinær tid afgjorde Robin Bergman opgøret til gæsternes fordel i overtiden.

Dermed fører Frederikshavn 2-0 i kampe i opgøret mellem grundspillets nummer to og otte.

Efter en målløs første periode åbnede Herlev scoringen i anden periode ved Kim Staal. Senere i samme periode øgede Nicholas Phillips til 2-0.

Frederikshavn fik reduceret til 1-2 ved Stephane Goulet, da der resterede cirka tre minutter af kampen, og gæsterne pressede på for en udligning.

Den kom 16 sekunder før tid, da Alexander Ytterell scorede til 2-2, og til sidst løb Frederikshavn altså af med sejren.

Aalborg Pirates vandt 3-2 ude over Odense Bulldogs og fik udlignet til 1-1 i kampe.

Mathias Månsson scorede det afgørende mål i overtiden, efter at den ordinære kamp sluttede 2-2.

Esbjerg fik udlignet til 1-1 i kampe mod Sønderjyske, efter at vestjyderne vandt 1-0 på hjemmebane.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.