Rødt kort til erhvervsfolk

Selskabsjonglør og bladkonge dømmes ude af formanden for Konkursrådet

NORDJYSKE har bedt formanden for Konkursrådet professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen vurdere fire nordjyske casehistorier om konkurser med udgangspunkt i rådets betænkning om konkurskarantæne. Foto: Claus Søndberg

NORDJYSKE har bedt formanden for Konkursrådet professor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen vurdere fire nordjyske casehistorier om konkurser med udgangspunkt i rådets betænkning om konkurskarantæne. Foto: Claus Søndberg

To dømmes helt sikkert ude, en enkelt er han i tvivl om, mens den fjerde sikkert ikke ville blive ramt af konkurskarantæne. Formand for Konkursrådet juraprofessor Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen afleverede i onsdags en betænkning til justitsminister Lars Barfoed (K), hvor det blev foreslået, at useriøse erhvervsfolk, der handler groft uforsvarligt, skal kunne idømmes en treårig karantæne fra erhvervslivet. NORDJYSKE har bedt formanden om at forholde sig til de fire nordjyske erhvervsfolk, hvis forretningsførelse er beskrevet indgående i avisen siden nytår. Først var det Anders Bruun fra Advicekoncernen i Aalborg, der udgiver livsstilsmagasiner som Appetize, Prestize og FCK Balls. - Anders Bruun har en række konkurser bag sig og har også været politianmeldt, uden at man af den grund fandt noget strafbart, men noget af det nye i vores betænkning er, at man også går efter folk, der har handlet groft uforsvarligt, uden at det er decideret strafbart. Og når man ser på Anders Bruuns historie, er der meget, der tyder på, at han ikke har drevet selskaberne forsvarligt, og derfor vil jeg umiddelbart vurdere, at han kunne blive ramt af de nye regler. Hvis den her sag er som beskrevet, vil jeg mene, at tre års karantæne er en passende tidsramme, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, der til daglig er juraprofessor på Københavns Universitet. Rødt kort NORDJYSKE har bedt Anders Bruuns kommentar til det røde kort fra Bang-Pedersen, men Anders Bruun har skriftligt meddelt, at han ikke ønsker at medvirke i interviewform i, hvad han kalder "Nordjyskes generelle fordrejning af virkeligheden og den igangværende smædekampagne." Den sidste nordjyske erhvervsmand, der blev skildret i artikelserien, var Per Skovgaard Barslund fra Hobro. Han bildte iværksættere ind, at de købte anpartsselskaber, der var stiftet ved kontant indbetaling af 80.000 kroner, men i virkeligheden var pengene aldrig skudt ind i selskaberne, hvorfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen lod selskaberne tvangsopløse. - Per Skovgaard Barslund er den mest oplagte af dem alle sammen. Her vil jeg klart sige konkurskarantæne. Men spørgsmålet er, om det er nødvendigt med en karantæne, for måske står han endda til en straf efter straffeloven og dermed en strengere sanktion end reglerne om konkurskarantæne. Det virker jo, som om det er planlagt svindel, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. NORDJYSKE har spurgt Per Barslund, hvad han siger til den klare udmelding fra professoren. - Jeg har ikke læst lovudkastet, så jeg ved ikke, hvad det omfatter. Så det har jeg ingen kommentarer til lige nu, siger han. Gult kort Så var der byggematadoren Anders Jørgen Sønderstrup fra Holmsø-koncernen i Fjerritslev. Med 35 konkurser fordelt over flere årtier er han den erhvervsmand i artikelserien, der havde flest forliste selskaber bag sig. - Anders Jørgen Sønderstrup har været igennem en række konkurser og likvidationer, og det kunne tyde på, at han ikke er god til at drive forretning, og at han muligvis har begået noget groft uforsvarligt. På den anden side er der nogle, der siger, at han er en driftig mand, og at han handler i god tro. Den optimistiske og uheldige iværksætter. Til gengæld må jeg også sige, at de mange konkurser taler for, at han ikke lærer af sine erfaringer. Selvom der ikke er regler for, at et vist antal konkurser udløser karantæne, så nærmer det sig noget, der er groft uforsvarligt, men jeg vil ikke føle mig sikker på, at han er en person, der skulle have en karantæne. Det ville kræve flere konkrete oplysninger at vurdere dette, siger juraprofessoren. Grønt kort NORDJYSKE beskrev ligeledes, hvordan Anders Hedegaard Nielsen fra Hjørring ikke lod sig slå ud af en konkurs i 2009, der ikke bare væltede hans ejendomsselskaber, men tillige hans privatøkonomi, da han året efter blev erklæret personlig konkurs. Alligevel formåede Anders Hedegaard - med hjælp fra Sparekassen Vendsyssel, der havde millioner af kroner i klemme i kollapset - at købe nogle af ejendommene tilbage i et nyt selskab med ham som direktør. - Det er jo hans koncern, der er kollapset på én gang, og så har han købt ejendomme igen med bankens mellemkomst. Dér vil jeg ikke umiddelbart sige konkurskarantæne ud fra de oplysninger, der er beskrevet. Og når man har sagt dét, vil man selvfølgelig sige, at det er lidt usædvanligt, at man - med hjælp fra den bank, der har penge i klemme - byder ejendomme hjem til en langt højere pris, end andre byder. Det kan godt være, at det er dårlig forretning at købe for dyrt, men det er ikke nødvendigvis groft uforsvarligt - i hvert fald ikke fra erhvervsmandens side, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen. Han har fulgt NORDJYSKEs artikelserie, som også er blevet rundsendt til medlemmerne i Konkursrådet. Rådet foreslår altså karantæne til personer, som misbruger konkurser eller på anden måde handler groft uforsvarligt til gene for såvel kreditorer som staten, der går glip af milliarder af kroner. - Jeg synes, at der er nogle gode eksempler på, at selvom der ikke beviseligt er begået noget strafbart, så er det relevant at kigge på, om der er foregået noget groft og uforsvarligt, og om en konkurskarantæne skal tages i brug, siger Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen.

Forsiden


Breaking
Her er alle de nye restriktioner, du skal kende
Luk