Rødt kort til HB-træner

} SERIE 1: HBs spillende træner, Thomas Max Hansen, blev i serie 1-kampen på Nibe Stadion lørdag præsenteret for det røde kort. Dommeren mente, at han filmede et straffespark, og da han i forvejen havde et gult i bagagen, var det farvel til denne kamp. Hjemmeholdet vandt 3-1. -Jeg synes, det var meget hårdt dømt. Der var et klokkeklart straffespark, siger HB-træneren, der ikke var tilfreds med dommerpræstationen. Efter blot fem minutter viste dommeren også HBs assistenttræner bort fra sidelinjen. HB-træneren medgiver, at det var det bedste hold, der vandt. Hjemmeholdet kom, foran efter 10 minutter, og nogle få minutter efter blev HB tilkendt et straffespark, som Thomas Max Hansen scorede på, men inden pausen scorede Nibe på langskud. HB pressede for at få udlignet, men blev så ramt af udvisningen og i overtiden endnu en scoring. } SERIE 2: Skelund IF, serie 2, tabte lørdag eftermiddag med 1-4 til Aalborg KFUM på Skelund Stadion. Kampen blev reelt tabt på de første fem minutter, da gæsterne havde held og dygtighed til at bringe sig foran 0-2, hvor det første mål faldt efter blot 45 sekunders spil. - Vi var slet ikke klar, og Aalborg KFUM med bl.a. tidligere divisonsspiller Glenn Gundersen i front, lagde et godt pres på vores bagerste kæde de første 20 minutter, hvilket gav os en svær kamp, sigerr SIF-træne Thomas Bonderup, hvis hold dog fik arbejdet sig ind i kampen, og kontrollerede halvlegens sidste 20 minutter. Det gav gav udbytte, da Jeppe Zaar sendte et godt indlæg ind i gæsterne målfelt, hvor Ole Uldahl dukkede op ved fjerneste stolpe og headede bolden ind. Målet gav dog ikke Skelund som hjemmepublikummet håbede på. I stedet bragte Aalborg KFUM sig yderligere foran efter fem minutter i anden halvleg. Herefter bølgede kampen, men i stedet for et Skelund-mål, cementerede gæsterne sejren ved at score til kampens slutresultat, 1-4 i det 65. minut.