Rødt land på bjergets top

MONT BLANC: I går nåede kunstneren Marco Evaristti sin karrieres foreløbige højdepunkt i 4810 meters højde. Da nåede han toppen af Europas højeste bjerg, Mont Blanc, som ved samme lejlighed blev omdømt til Mont Rouge. Marco Evaristti udråbte sit eget land: Pink State. Med sig havde kunstneren et 314 kvm rødt klæde, som han bredte ud. Han byggede også et fire-seks meter højt tårn. Han rejste Pink States flag, som så kunne vaje over nationen. Og han satte en pink postkasse op med nationens symbol: Den lyserøde elefant. - Der er ”fucking kol”, er kunstnerens foreløbige kommentar. Han er oprindeligt fra Chile, og har lidt problemer med at udtale dansk ”dt”. Vejrudsigten for den nye nation sagde da også 10 graders frost i går. For at komme ind i landet, skal man have et pas fra Pink State. Det uddeles til gengæld rundhåndet. Allerede torsdag er Marco Evaristti aktuel i Aalborg. Da åbner han udstillingen ”Just Use It!” på Nordjyllands Kunstmuseum, hvor han bl.a. skal udstille sammen med Yoko Ono. Weekend side 20