Røg fra brændeovn skabte frygt på svinefarm
Brandudrykning til landbrug syd for Hobro sent torsdag aften
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:57
HIMMERLAND: Brandbiler rykkede sent torsdag aften ud til et større landbrug på Sparrehuse ved Sønder Onsild syd for Hobro.
Det skete, efter en medarbejder på landbruget havde bemærket kraftig røglugt. Landbruget har ca. 1000 smågrise, så det gælder om at handle hurtigt, hvis der er frygt for brand.
Medarbejderen ringede 112 kl. 23.32, og beredskabet blev alarmeret.
Til alt held viste det sig, at der ikke var ild i noget. Bortset fra naboens brændeovn, som var årsagen til røglugten, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.