Mindst to kvæstet ved brand i Trump Tower i New York

Præsident Donald Trump opholdt sig i Washington, da medier begyndte at rapportere om branden.

Ulykker 8. januar 2018 14:10 - Opdateret 8. januar 2018 14:44

Den amerikanske tv-station CBS News rapporterer, at der er udbrudt en brand nær toppen af Trump Tower i New York.

Brandvæsnet i New York siger, at mindst to personer er blevet kvæstet.

Den ene meldes hårdt kvæstet.

Videooptagelser og fotos fra bygningen viser en røgsøjle stå op fra skyskraberen, som både rummer kontor og beboede lejligheder.

Billederne viser flere brandmænd på taget.

Præsident Donald Trump opholdt sig i Washington, da medier begyndte at rapportere om branden.

Præsidenten er således ikke til stede i bygningen.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...