Hjørring

Røg i køkkenet på Bryghuset Vendia

Selv de bedste kokke kan få røg i køkkenet. Men hverken mad, øl eller personale kom noget til.

Det ved Kristian Riise alt om. Mesterkokken og direktøren for Bryghuset Vendia i Hjørring måtte tirsdag konstatere, at der var sket en del røgskader på restauranten, efter at der var gået ild i en glemt gryde på blusset. Det har tvunget ham til at lukke restauranten frem til fredag, hvor der så igen skulle være normale tilstande i både brasseriet og gourmetrestauranten. Og ølelskerne kan være helt rolige: Hverken brand eller røg skadede øllageret!