Røg væltede ud af hus da beboer kom hjem
Brand i Hadsund mandag eftermiddag
MARIAGERFJORD: En mand fra Hadsund fik sig noget af en overraskelse, da han omkring klokken 14.30 mandag kom hjem til sit hus på Rønholtvej 10 i Hadsund.
Da han åbnede døren, stod tyk røg ud i ansigtet på ham, og han ringede derfor 112, hvorefter brandvæsenet og politiet tog til stedet. Det lykkedes efter nogen tid brandvæsenet at slukke flammerne, men da var underetagen allerede helt udbrændt, fortæller vagtchef Michael Elkjær fra Nordjyllands Politi.
Brandårsagen er endnu ukendt, men politiet forventer at undersøge huset nærmere tirsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.