EMNER

Røgalarm vækkede familiefar

ØSTER DOENSE: Faderen i en familie på to voksne og to børn i Øster Doense vågnede natten til lørdag ved, at røgalarmen i huset hylede, og han fik hurtigt bragt sin familie i sikkerhed uden for huset og tilkaldte brandvæsenet. Branden opstod tilsyneladende i køkkenet, som udbrændte totalt, mens den øvrige del af huset blev sodsværtet. Årsagen til branden ventes klarlagt, når de brandtekniske undersøgelser begynder i morgen.