Røgalarmer manglede i opgang

Brand i Nørresundby kunne være endt meget værre, lyder det fra beredskabet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

NØRRESUNDBY:En brand i Nørresundby kunne have kostet flere unge nordjyder livet. Det mener indsatsleder Carsten Randa fra Beredskab Aalborg.

Så galt gik det heldigvis ikke mandag aften, hvor det lykkedes beboere at få banket de fleste andre beboere i lejligheden op, da branden bredte sig.

Beredskabet fik efterfølgende evakueret to unge mennesker via stige og røgdykkere.

Men det store drama kunne være endt meget værre. Ifølge indsatslederen var der nemlig ikke nogen aktive røgalarmer i lejlighedskomplekset.

- Vi stødte i hvert fald ikke på nogen, da vi var på stedet mandag aften, og efterfølgende kan vi konkludere, at de røgalarmer, der var i opgangen, ikke fungerede. Flere af brandalarmerne havde ikke batterier i sig, fortæller indsatslederen.

Budskabet ikke bundfaldet

Det er langt fra første gang, at beredskabet støder på en ejendom uden røgalarmer.

- Det er et overraskende stort problem, fastslår indsatslederen.

- Selvom, at der har været mange kampagner i de seneste år, så tyder meget på, at budskabet ikke er bundfaldet endnu. Vi kommer stadig ud ud til mange lejligheder og huse, hvor der enten mangler alarmer eller hvor de ikke virker, fortæller Carsten Randa.

- Når man ligger og sover, så har man ingen garanti for at vågne, når der opstår en brand. Med en røgalarm giver man sig selv afgørende minutter og en fair chance for selv at komme ud, så man bør anskaffe sig en røgalarm, lyder rådet fra indsatslederen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.