Kriminalitet

Røgforgiftet mand dør efter genoplivning

I sidste uge udbrød der brand i en lejlighed i Kolding. Nu har en mand mistet livet.

En koldingenser i 30erne mistede i weekenden livet, efter at han i sidste uge blev reddet ud af en brændende lejlighed. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En koldingenser i 30erne mistede i weekenden livet, efter at han i sidste uge blev reddet ud af en brændende lejlighed. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En koldingenser i 30erne mistede livet i weekenden, efter at han i sidste uge blev reddet ud af en brændende lejlighed.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi til JydskeVestkysten.

Manden blev indlagt med røgforgiftning, og det er ifølge politiet årsagen til, at han døde.

Det var i en lejlighed i Helligkorsgade i Kolding, at branden brød ud. Da manden blev fundet, var han livløs.

Det lykkedes dog at genoplive manden, inden at han blev fragtet til et hospital, skriver JydskeVestkysten.

Det fremgår ikke, om de pårørende er blevet underrettet.

Helligkorsgade ligger i den centrale del af Kolding.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst