Røgfri banko en succes i Sæby

Sæby 1. september 2008 06:00

SÆBY: Torsdag 11. september kl. 19:30 starter Skjolds Venner bankosæsonen op igen. Spillet foregår, som i de seneste sæsoner ude i Skjolds klubhus ved Nordjyllands Hallen på Kjeldgaardsvej. I modsætning til mange andre spillesteder har Skjolds Venner ikke oplevet tilbagegang i antallet af spillere, tværtimod kom der nogle nye ansigter til i den forgangne sæson, som var første sæson uden røg. Der vil blive holdt spil hver torsdag aften med mange fine præmier frem til april måned næste år. I december måned vil der blive holdt tre julebankospil med ekstra store præmier sponseret af virksomhederne i lokalområdet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...