Røglugt under Aalborg-biograf

AALBORG:En lugt af røg i kælderen under Aalborg-biografen Astoria gav ved 19.30-tiden i aftes en medarbejder bange anelser. Beredskabscenter Aalborg blev alarmeret, men lige som biograf-medarbejderen kunne brandfolkene ikke finde ud af, hvor lugten kom fra. - Det hele foregik uden dramatik, og vi blev ikke bedt om at evakuere folk. Og stille og roligt forsvandt røglugten, oplyste biografdirektør Boye Elimar ved 21-tiden, efter at han havde været i Astoria og følge begivenhederne. - Vores medarbejdere har den forholdsordre, at de hellere skal ringe til brandvæsenet en gang for meget end en gang for lidt. Og det gjorde medarbejderen så, selv om der ikke var nogen røg at se, konstaterede Boye Elimar.