Rømmet efter 91 år i tjenesten

Den sidste politimand har forladt den statelige bygning på Tinggade

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den gamle politistation er ifølge foreningen By og Land Mariagerfjord en af de lokale arkitektoniske perler. Den er tegnet af arkitekt Morten Skøt.

HADSUND:Siden 1917 har politiet i Hadsund holdt til i Tinggade 4. Mens byen stadig havde sin egen politimester, havde denne til huse på 1. sal, men den sidste, Kai Harne, flyttede ud i 1972, og siden har skiftende lejere holdt til hér. Det har for eksempel fungeret som kontor for Bedriftssundhedstjenesten, som øvelokale for et steelband og som mødested for lokale rollespillere, men nu står de nægne vægge og slidte, grå væg-til-væg tæpper tilbage, og kun de fornemme lamperosetter i loftet og stukken vidner om fordums storhed. På 2. sal vidner bedagede arkivskabe om, at politiet for længe siden begyndte at indskrænke sig. Hjemmeværnet har i en periode holdt til der, men værnet er flyttet til Ringgaden, og alle aktiviteter i huset har i de seneste år været henlagt til stueetagen alene. Men også der har tidens tand gnavet rask til. ¿Kriminalpolitiet¿ forkynder et skilt på døren til et af de bageste lokaler, og det er længe siden, at dét mistede sin betydning. Den sidste kriminalassistent, Jørgen Grønkjær, forlod politistyrken i Hadsund for i hvert fald en halv snes år siden. Vemod Begyndelsen til enden, måske? Det helt afgørende skridt kom dog først ved årsskiftet, da motorkontoret udleverede og modtog de sidste nummerplader. Tilbage var byens landbetjente, Niels Jørgen Bundgaard og Preben Frost. - Det var en sær fornemmelse, da motorkontoret lukkede, og det var måske også lidt svært for folk at vænne sig til. En morgen lå der i hvert fald et par nummerplader ude i entreen, smidt ind ad brevsprækken af gammel vane, siger Preben Frost. Torsdag var det store flyttedag, og i går var det endeligt farvel til Tinggade 4, også for ham. - Det er da med et vist vemod, man går herfra. Det er en fantastisk flot, gammel bygning, men nu synes jeg, vi skal være positive, og jeg må sige, at vi har fået nogle meget fine lokaler på rådhuset, siger Preben Frost, som også glæder sig over, at der nu bliver ryddet op i 91 års efterladenskaber. For borgerne i Hadsund får flytningen ikke den store praktiske betydning. Åbningstiderne i Hadsund vil fremover være følgende: Mandag-onsdag og fredag kl. 11-12. Torsdag kl. 15-17. Fremover vil alle betjente i området i øvrigt kunne kontaktes inden for arbejdstiden på deres mobiltelefoner. Numrene offentliggøres på politiets hjemmeside www.politi.dk