Retspleje

Rønn vil stramme op efter EU-dom

Danske politikere vil kæmpe imod lettere adgang til ophold i Danmark

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

ARKIVFOTO

København: EF-Domstolens magt skal stækkes. Det er problematisk, at domstolen fortolker EU-retten og udhuler dansk udlændingepolitik, mener integrationsministeren. EF-Domstolen er gået for langt med at udvide EU-retten. Det er et demokratisk problem, som EU-landene bør drøfte. Det siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) efter EF-Domstolens dom fredag. Dommen udvider igen den personkreds, der kan komme til Danmark via EU-reglerne. Det forudså ingen i 2002, da Folketinget strammede udlændingeloven med 24-års-regel og tilknytningskrav, mener hun. Går til statsministeren - Det vil jeg tale med statsministeren om, og det er første gang, jeg siger det. For den her dom virker meget markant, og hvor længe skal vi blive ved med at finde os i, at EF-dommere begynder at gå ud ad deres egen tangent, sagde hun i TV2 News tirsdag. Danskerne har stemt om det indre marked i 1986 med regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. Desuden har EU et ministerråd samt et EU-parlament. Alligevel går EF-Domstolen ifølge Birthe Rønn Hornbech "langt videre" end menneskerettighedsdomstolen og danske domstole. - En domstol, som går langt længere ud ad en tangent med en slags selvskabt ret. Og det er dommere, embedsmænd. Det er et demokratisk problem. Dommere skal jo efter dansk ret dømme efter loven, siger hun. Birthe Rønn Hornbech var udlændingeordfører i 2002, da regeringspartierne og Dansk Folkeparti strammede udlændingeloven. Dengang forestillede ingen sig, ifølge hende, at EF-Domstolens retspraksis ville gå så vidt. Derfor bør EU' ministerråd se på sagen, siger Birthe Rønn Hornbech. Vil ikke oplyse alt Hun bestilte for nylig en juridisk sammenligning af EU-retten med de danske udlændingeregler. Samtidig undersøger Folketinget Ombudsmand, om Udlændingeservice har vildledt danskere, der har søgt familiesammenføring med udlændinge efter EU's mere lempelige regler. Udlændingeservice har ifølge ministeren ikke vejledt borgerne utilstrækkeligt. - Vi kan ikke og skal ikke skrive alle muligheder, der er. Vi har ikke pligt til at være konsulent, siger hun. Samtidig garanterer hun, at der ikke er "fejet noget ind under gulvtæppet". Dansk Folkeparti mener, at opgøret med EF-Domstolen kun er det første skridt. Domstolen er ikke det eneste problem, mener EU-ordfører, Morten Messerschmidt (DF). - Det har også med det opholdsdirektiv at gøre, som regeringen selv har stemt for i 2003, og som er dét, der fortolkes ved domstolen. Det er en slags parallel udlændingelov. Vi vil ikke finde os i, at det medfører, at man undergraver den danske udlændingelov og de stramninger, vi har gennemført siden 2001, siger han. De Konservative ønsker, at EU-landene drøfter EF-Domstolens stadig mere aktivistiske retspraksis, mener EU-ordfører, Helle Sjelle. - Der er ingen tvivl om, at domstolen følger en anden tradition end i Norden, som vores domstole dømmer efter. I de senere år ser det ud til, at domstolen er blevet mere aktivistisk, siger Helle Sjelle. De Radikales udlændingeordfører, Morten Østergaard, advarer Danmark mod ikke at følge EF-Domstolen. - Domstolen har en rolle, fordi politikerne ikke har skabt klarhed. Vi kan ikke legitimere, at lande sidder domme overhørige, siger han. Morten Østergaard tvivler på, at Integrationsministeriet har administreret efter reglerne under V-ministrene Bertel Haarder, Rikke Hvilshøj og Birthe Rønn Hornbech. - Det står lysende klart, at regeringen har brugt alle instrumenter for at forhindre, at danskerne blev opmærksomme på og eventuelt udnyttede deres rettigheder som EU-borgere, siger han. Socialdemokraternes integrationsordfører, Henrik Dam Kristensen, lægger mere vægt på at få strammere og klarere EU-regler end et opgør med EF-Domstolen. /ritzau/

Forsiden