Byggeri

Rønner kan rives ned

Også Aalborg og Frederikshavn kommuner kommer nu med i ordning, hvor staten støtter, at tomme, nedslidte huse på landet fjernes

I Vesthimmerland er 175 huse revet ned med hjælp fra den tidligere pulje. Borgmester - og entreprenør - Knud Kristensen (K) tog sig personligt af opgaven i Ranum. Arkivfoto: Grete Dahl.

I Vesthimmerland er 175 huse revet ned med hjælp fra den tidligere pulje. Borgmester - og entreprenør - Knud Kristensen (K) tog sig personligt af opgaven i Ranum. Arkivfoto: Grete Dahl.

NORDJYLLAND:Staten vil nu igen give støtte til, at tomme, misligeholdte huse på landet rives ned. Og i fremtiden er det alle 11 kommuner i Nordjylland, der bliver omfattet af ordningen.

I regeringens vækstplan afsættes der i 2014 og 2015 200 mio. kr. om året til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger på landet.

- Det er vigtigt, at vi igen har denne mulighed. For det er altafgørende, at vi får ryddet op, så det bliver spændende og attraktivt at flytte hertil, siger Knud Kristensen (K), borgmester i Vesthimmerland, til NORDJYSKE Stiftstidende.

Da VK-regeringen i sin tid lavede en tilsvarende pulje, omfattede den alene 39 kommuner, der blev defineret som landkommuner. Det betød, at Frederikshavn og Aalborg ikke var omfattet. De blev betragtet som bykommuner, selv om begge også har landområder med nedrivningsegnede huse.

Aalborgs borgmester, Henning G. Jensen (S), er glad for, at også Aalborg nu får muligheden. Kommunen har allerede en liste med 100 ejendomme, der kan blive omfattet af ordningen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst