Rør blot ikke ved min gamle jul

Forventningens glæde har sænket sig over hele Danmark her i dagene op mod jul.

Vi samles med vores familie og venner og hygger os med de traditioner, som hører sig til, og vi ser frem til den helt særlige stemning og ro, der hersker i dagene mellem jul og nytår. Der er nok at glæde sig til. Men noget af forventningen her op til jul er knap så glædelig. For vi går jo bare og venter på det: De politiserende præster, som lige synes at hele menigheden skal indvies i deres personlige mening om regeringen og Dansk Folkeparti. Som synes, at den kristne højtid og julegudstjenesten er en oplagt anledning til at komme med en bredside til Christiansborg – det ville da være synd andet med så stort et publikum. Jovist, de skal nok komme – eneste spørgsmål er, hvor mange mon de er i år. Og som tidligere vil vi tage os til hovedet over, at nogle præster har misforstået deres gerning så fatalt, at de tager kirken som gidsel og bruger den til at promovere egne politiske synspunkter. Kirken har det i det hele taget ikke nemt. Hvis den ikke bliver bekriget af sine egne ved juletid, så bliver den negligeret. I november så jeg nyheden om, at både Dansk Supermarked og COOP Danmark ikke længere vil bruge kristne symboler i sine forretningers juleudsmykning, men holder sig til ”verdslige symboler som nisser, hjerter og sågar papegøjer”. Årsagen vil ingen af dem rigtig ud med, men informationsdirektør i COOP Jens Juul Nielsen forklarer, at man har valgt at være ”forsigtig” med brugen af religiøse symboler. ”Man skal træde varsomt”, siger han. Jeg er simpelthen rystet. Var det ikke nemmere helt at afskaffe julen? Det er jo en kristen højtid. Så er man da sikker på ikke at støde nogen! Eller hvordan? Det er desværre ikke første gang, vi ser danskere udvande deres egen religion og traditioner i et misforstået forsøg på at være neutrale. Jeg husker, da det svenskejede IKEA afskaffede julefrokosten, fordi varehusene i stigende grad havde folk med anden baggrund end dansk blandt de ansatte! Jeg er sikker på, at det ikke er de ansatte, der er kommet med opfordringen, men at det er ledelsen, der helt unødvendigt er kammet over. Velintegrerede indvandrede vil som regel hellere end gerne mødes med indfødte danskere i festligt lag – de bestemmer jo selv, om de vil drikke alkohol eller synge salmer. Men nej, i teorien kunne de danske traditioner støde nogen – og så må de selvfølgelig afskaffes! Jamen, hvor er vi henne? Det er utroligt farligt, når vi som kultur og samfund bliver bange for vores egen skygge på den måde. Det gavner hverken os selv eller indvandrerne iblandt os. For hvad er vi for et folk, hvis vi blot kaster vores traditioner og religion ud med badevandet? Hvad er der så tilbage at integrere sig ind i? ”Vi er ikke nogen kirke”, forsvarer informationschef Erik Eisenberg fra Dansk Supermarked sig med. Han får svært ved at komme udenom, at julen altså er en kristen højtid. Bevares, man kan da gå mere eller mindre op i sin religion – eller erklære, at man fejrer jul for traditionens eller familiens skyld – men når man fjerner englene og jesusbarnet fra forretningernes juleudsmykninger, så udhuler man julen og lyver for sig selv. Og endnu værre – man introducerer en tomhed, hvor alt er lige godt eller lige skidt. Neutralt, vil COOP Danmark og Dansk Supermarked sikkert kalde det. Fattigt og selvfornægtende, vil jeg kalde det. Lad os bruge denne jul på at turde stå ved, at vi er danske! Turde stå ved, at vi er et sekulariseret kristent samfund med hundredårige traditioner, som vi elsker og værner om. Lad os vise alle de fremmede i vores land, hvor glade vi er for at være danske, og hvor stolte vi er af vores kultur – og lad os byde dem velkommen til at dele vores juleglæde med os, hver på deres vis. Dét er, hvad tolerance handler om – og ikke en udvanding af alt ned til laveste fællesnævner. Med de ord vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul – selv cheferne i COOP Danmark og Dansk Supermarked. Bare de ikke rører ved min gamle jul.