Roer indlagt efter skade

{ HADSUND: I almindelighed er vabler og forstrækninger de største trusler mod roeres helbred, men Nicolai Skjølstrup kom på Bagsværd Sø ud for en af de sjældnere skader som en del af besætningen på Hadsund Roklubs juniorfirer uden styrmand. I søndagens løb i A-klassen blev hadsundbåden ramt bagfra af en konkurrerende båd, og Nicolai Skjølstrup fik sin åre trykket ind mod kroppen med voldsom kraft. - Efter indlæggelse på Herlev Sygehus til observation for indre blødninger i et døgn er Nicolai heldigvis udskrevet igen, fortæller kaproningschef Anders Toft Christiansen. Han kunne glæde sig over en række fornemme resultater på Bagsværd: Emil Riese (Hadsund Roklub), der indgår i en ny konstellation med Randers-roeren Jens Noll Nielsen, vandt lørdag dobbeltsculleren i 14-16 år. I pigernes dobbeltsculler i samme aldersklasse var der debut til Anne Olsen, der ror sammen med Mille Wested. Pigerne roede begge dage bronze hjem