Hobro

Rørbæk Brugs lukningstruet

Krav om ekstra garanti på 300.000 kr. til Coop Danmark her og nu volder problemer.

Brugsen i Rørbæk har eksisteret i 118 år. Arkivfoto: Lars Pauli

Brugsen i Rørbæk har eksisteret i 118 år. Arkivfoto: Lars Pauli

Senest 7. november skal ledelsen for brugsen i Rørbæk stille med en bankgaranti på 300.000 kr. over for Coop Danmark for at sikre fremtidige leverancer og dermed daglig drift af butikken. Men umiddelbart vil Hobro Sparekasse som bankforbindelse ikke stille den krævede garanti. For gennem en længere periode har brugsen haft underskud i sine årsregnskaber, og forventer i år også et underskud på omkring 130.000 kr. Det har fået bestyrelsen til at indkalde byens borgere til et borgermøde i forsamlingshuset tirsdag aften for at drøfte brugsens fremtid. Her var der stor opbakning til en fortsat drift, men det afhænger nu af Hobros Sparekasses velvilje. Alternativ mulighed kan ifølge bestyrelsen for brugsen være et fremtidigt samarbejde med Spar købmandskæden, men det kræver en forhåndsgaranti på 350.000 kr.